Hvad nærings- og ingrediensoplysningerne på en vinflaske betyder

En næringsdeklaration for vin, der sælges i Den Europæiske Union, skal indeholde en næringsdeklaration og en ingrediensliste. Siden 8. december 2023 har Den Europæiske Unions forordning (EU) 2021/2117 krævet, at energiværdien trykkes på selve etiketten, og tilladt, at den øvrige næringsdeklaration og ingredienslisten stilles til rådighed elektronisk via en adgang fra etiketten.

Energiværdi er vinens deklarerede energiindhold. I henhold til forordning (EU) 2021/2117 kræver Den Europæiske Union, at energiværdien fremgår af den fysiske etikettekst, også når de øvrige næringsoplysninger gives elektronisk. En flaske kan derfor vise en energiværdi og en elektronisk adgang til de mere omfattende oplysninger i stedet for at trykke alle næringsfelter og ingredienser på flasken.

En næringsdeklaration er det samlede sæt deklarerede næringsoplysninger for vinen. Den Europæiske Union tillader, at det meste af denne deklaration findes i en elektronisk oplysning i henhold til forordning (EU) 2021/2117, forudsat at de elektroniske oplysninger kan nås fra etiketten. Fraværet af et komplet, trykt næringsskema viser ikke i sig selv, at den krævede næringsdeklaration mangler.

En ingrediensliste er den oplysning, der præsenteres som vinens liste over ingredienser. I henhold til forordning (EU) 2021/2117 tillader Den Europæiske Union, at ingredienslisten fremgår af den fysiske etiket eller af den elektroniske oplysning, der nås fra den. En ingrediensliste besvarer et andet spørgsmål end producentnavn, oprindelse, druebeskrivelse eller stilbetegnelser andre steder på flasken.

Den fysiske etiket og den elektroniske oplysning bør derfor betragtes som sammenhængende dele af EU’s mærkningsordning. Den Europæiske Union kræver energiværdien på den fysiske etiket i henhold til forordning (EU) 2021/2117, mens den øvrige næringsdeklaration og ingredienslisten kan placeres i den elektroniske oplysning. En læser, der kun ser på den trykte etikette på bagsiden, ser måske ikke alle de oplysninger, der gives om vinen.

Ældre, generelle udsagn om, at vin er undtaget fra ingrediens- og næringsmærkning, beskriver ikke præcist vin, der er omfattet af EU-kravet, som har været gældende siden 8. december 2023. Den Europæiske Unions forordning (EU) 2021/2117 kræver oplysninger om næring og ingredienser, men tillader, at det krævede materiale deles mellem den fysiske etiket og en elektronisk oplysning.

Den fysiske etiket kan stadig se forskellig ud, fordi forordning (EU) 2021/2117 fastlægger, hvad Den Europæiske Union kræver, og hvad der må gives elektronisk, uden at kræve, at alle producenter udformer en ensartet bagsideetiket. Den praktiske fremgangsmåde er at finde den trykte energiværdi og derefter følge den elektroniske adgang, når der er brug for den øvrige næringsdeklaration eller ingredienslisten.

En forklaring af producentnavne, oprindelsesangivelser, alkoholstyrke og andre almindelige etiketfelter findes i guiden til sådan læser du en vinetiket. Disse felter kan læses sammen med næringsdeklarationen og ingredienslisten, men bør ikke betragtes som erstatninger for de krævede oplysninger.

Siden 8. december 2023 har Den Europæiske Unions forordning (EU) 2021/2117 krævet, at vin, der sælges i Den Europæiske Union, har en næringsdeklaration og en ingrediensliste. Kravet vedrører vin, der sælges i Den Europæiske Union, og fastlægger ikke et universelt etiketformat for vin, der sælges i alle jurisdiktioner.

Den Europæiske Union kræver ikke, at den komplette næringsdeklaration og ingredienslisten trykkes samlet på flasken i henhold til forordning (EU) 2021/2117. Den Europæiske Union kræver energiværdien på selve etiketten, men tillader, at den øvrige næringsdeklaration og ingredienslisten gives elektronisk via en adgang fra etiketten.

Ændringen den 8. december 2023 påvirker, hvordan generelle påstande om EU’s vinmærkning bør vurderes. Vejledning, der beskriver EU-vin som generelt undtaget fra nærings- og ingrediensoplysninger, afspejler ikke kravet i forordning (EU) 2021/2117 for vin, der sælges i Den Europæiske Union fra denne dato.

Datoen betyder ikke, at alle flasker, der overholder reglerne, skal vise oplysningerne i samme visuelle opbygning. Forordning (EU) 2021/2117 tillader, at Den Europæiske Unions krævede oplysninger deles mellem den fysiske etiket og en elektronisk oplysning. Den synlige etiket kan derfor forblive forholdsvis kompakt, mens den øvrige næringsdeklaration og ingredienslisten nås elektronisk.

Det relevante marked er det marked, hvor vinen sælges. Forordning (EU) 2021/2117 fastlægger Den Europæiske Unions oplysningsramme for vin, der sælges i Den Europæiske Union, mens vin, der sælges uden for Den Europæiske Union, kan være underlagt en anden mærkningsordning. Producentens placering og salgsmarkedet bør ikke automatisk betragtes som det samme.

En flaske, der er beregnet til Den Europæiske Union, kan derfor indeholde andre krævede oplysninger end en flaske, der er beregnet til USA. Forskellen afspejler forskellige lovgivningsmæssige rammer og ikke nødvendigvis en forskel i vinen. Etiketsammenligninger er mest pålidelige, når det tilsigtede salgsmarked er fastlagt, før manglende eller ekstra felter fortolkes.

Kravet ændrer også det spørgsmål, som en læser bør stille om en sparsom bagsideetiket. I henhold til forordning (EU) 2021/2117 tillader Den Europæiske Union, at den øvrige næringsdeklaration og ingredienslisten gives elektronisk. Det relevante spørgsmål er derfor, om de krævede oplysninger er tilgængelige på de tilladte steder, ikke om alle detaljer er trykt.

Regler, der er knyttet til en jurisdiktion og en fast dato, er mere pålidelige end udaterede påstande om, at alle vinetiketter fungerer på samme måde. Guiden til vinregler, der er ændret giver en bredere sammenhæng til at vurdere etiketvejledning i forhold til det gældende marked og den gældende dato.

Den korte beskrivelse er, at vin, der sælges i Den Europæiske Union, har været underlagt krav om nærings- og ingrediensoplysninger i henhold til forordning (EU) 2021/2117 siden 8. december 2023. Den Europæiske Union tillader stadig, at de fleste af disse oplysninger gives elektronisk, så overholdelse af reglerne medfører ikke nødvendigvis et stort trykt skema.

Energiværdien trykkes, fordi Den Europæiske Unions forordning (EU) 2021/2117 kræver denne værdi på selve etiketten. Den Europæiske Union tillader, at den øvrige næringsdeklaration og ingredienslisten gives elektronisk via en adgang fra etiketten, så en elektronisk adgang kan være en del af en korrekt oplysning.

Den fysiske etiket og den elektroniske oplysning har forskellige roller inden for den samme EU-ordning. Forordning (EU) 2021/2117 kræver, at den fysiske etiket indeholder energiværdien, mens Den Europæiske Union tillader, at den mere omfattende næringsdeklaration og ingredienslisten placeres i den elektroniske oplysning.

En læser, der er vant til et traditionelt, trykt næringsskema, forventer måske, at alle nærings- og ingrediensoplysninger står samlet. Forordning (EU) 2021/2117 tillader i stedet, at Den Europæiske Unions krævede oplysninger deles efter placering. Den trykte energiværdi er derfor ikke nødvendigvis vinens komplette næringsoptegnelse.

Den elektroniske adgang bør følges, når spørgsmålet vedrører ingredienser eller næringsoplysninger ud over energi. Den Europæiske Union tillader, at disse detaljer gives elektronisk i henhold til forordning (EU) 2021/2117, så en sparsom fysisk etiket ikke kan vurderes uden at tage de oplysninger, der kan nås fra den, i betragtning.

En elektronisk oplysning bør være knyttet til den vin, der er identificeret på etiketten. Produktinformation, der findes andre steder, kan beskrive en anden vin eller en flaske, der er beregnet til et andet marked, mens forordning (EU) 2021/2117 vedrører oplysninger, der gives for den vin, der sælges i Den Europæiske Union. Produktspecifikke oplysninger er derfor mere nyttige end en generel producentbeskrivelse.

Den elektroniske oplysning og generelt markedsføringsmateriale bør også læses med forskellige formål. Smagsbeskrivelser og producentbeskrivelser kan hjælpe med at forklare stil eller identitet, men næringsdeklarationen og ingredienslisten er de felter, der er relevante for EU’s oplysningskrav. Beskrivende sprog erstatter ikke de oplysninger, som kræves i forordning (EU) 2021/2117.

Elektroniske oplysninger har en praktisk begrænsning, fordi læseren skal kunne nå frem til dem for at se dem. Den Europæiske Union tillader formatet i henhold til forordning (EU) 2021/2117, men tilladelsen gør ikke oplysningerne synlige i den trykte etikettekst. En læser uden adgang til det elektroniske materiale kan derfor kun se energiværdien og de yderligere oplysninger, som producenten har trykt.

Det tilladte elektroniske format betyder også, at en forhandlers beskrivelse ikke automatisk bør betragtes som den krævede oplysning, der nås fra etiketten. En forhandler kan gengive nyttige oplysninger, men den mest direkte fremgangsmåde er at begynde med den konkrete flaske og følge den adgang, der præsenteres dér.

Den korrekte fortolkning er snæver og praktisk. I henhold til forordning (EU) 2021/2117 kræver Den Europæiske Union energiværdien på flaskeetiketten og tillader, at den øvrige næringsdeklaration og ingredienslisten gives elektronisk. En kode eller en anden elektronisk adgang er derfor et sted for krævede oplysninger og ikke blot en valgfri kilde til reklamemateriale.

En ingrediensliste for vin er den oplysning, der præsenteres som vinens ingrediensliste. Den Europæiske Unions forordning (EU) 2021/2117 kræver, at vin, der sælges i Den Europæiske Union, har en ingrediensliste, selv om Den Europæiske Union tillader, at listen gives elektronisk via en adgang fra etiketten.

Ingredienslisten bør læses som produktspecifik information og ikke som en smagsnote. En smagsbeskrivelse handler om oplevet stil, aroma eller smag, mens ingredienslisten registrerer oplysninger, der præsenteres som ingredienser. Beskrivende betegnelser andre steder på etiketten erstatter ikke de ingrediensoplysninger, der kræves i forordning (EU) 2021/2117.

Ingredienslisten bør også adskilles fra næringsdeklarationen. Den Europæiske Union kræver begge former for oplysninger i henhold til forordning (EU) 2021/2117, men de besvarer forskellige spørgsmål. Ingredienslisten identificerer ingredienser, mens næringsdeklarationen indeholder deklarerede næringsoplysninger.

En generel beskrivelse af en vinkategori bør ikke erstatte ingredienslisten for en bestemt vin. Forordning (EU) 2021/2117 placerer oplysningspligten på vin, der sælges i Den Europæiske Union, og den relevante optegnelse er den liste, der gives for den vin, der undersøges. En liste, der findes for et andet produkt, bør ikke antages at gælde.

Den samme forsigtighed gælder brede produktionsbeskrivelser. Ord, der antyder en traditionel, naturlig, afdæmpet eller minimalistisk tilgang, er ikke i sig selv en ingrediensliste. I henhold til forordning (EU) 2021/2117 kræver Den Europæiske Union en faktisk ingrediensoplysning, også når flasken har beskrivende produktionssprog.

En ingrediensliste besvarer ikke alle spørgsmål om kost, etik eller produktion. Den Europæiske Unions forordning (EU) 2021/2117 kræver ingrediensoplysningen, men dens tilstedeværelse gør ikke alle andre påstande om vinen til et ingrediensspørgsmål. Egnethed til en bestemt kostpræference kan kræve oplysninger ud over selve listen.

Egnethed til veganere er en separat vurdering fra selve eksistensen af en ingrediensliste. En læser, der undersøger egnethed i forhold til kost, kan bruge guiden veganervin forklaret og se de oplysninger, der gives for den konkrete vin, i stedet for at betragte en generel vinbeskrivelse som afgørende.

Økologisk status er også adskilt fra ingredienslisten. Europa-Kommissionens forordning (EU) 2019/934 fastsætter lavere maksimale grænser for samlet svovldioxid i økologisk vin end i konventionel vin, men en økologisk påstand og en ingrediensliste formidler ikke de samme oplysninger. Guiden til økologisk vin forklarer, hvordan regler for økologisk produktion og etiketoplysninger hænger sammen, uden at behandle dem som udskiftelige.

Den mest pålidelige metode er at identificere den konkrete vin, læse den fysiske etiket og følge den elektroniske adgang, der gives dér. Forordning (EU) 2021/2117 tillader, at Den Europæiske Unions krævede ingrediensliste findes i denne elektroniske oplysning, så hvis man stopper ved den trykte etiket, kan ingrediensspørgsmålet forblive ubesvaret.

En EU-vinetiket skal have ordene “indeholder sulfitter”, når den samlede svovldioxidmængde overstiger 10 mg pr. liter. Europa-Kommissionens forordning (EU) 2019/33 fastsætter denne deklarationstærskel, som er lav nok til, at næsten alle flasker har formuleringen.

Sulfitter er det stof, der identificeres med den krævede erklæring “indeholder sulfitter”. Europa-Kommissionens forordning (EU) 2019/33 knytter formuleringen til, at den samlede svovldioxidmængde overstiger 10 mg pr. liter. Erklæringen bekræfter, at deklarationstærsklen er overskredet, men oplyser ikke vinens præcise samlede svovldioxidmængde.

Formuleringens hyppighed bør ikke fortolkes som tegn på, at flasken er usædvanlig. Europa-Kommissionen fastsætter deklarationstærsklen til 10 mg pr. liter i henhold til forordning (EU) 2019/33, og tærsklen er lav nok til, at næsten alle flasker har erklæringen.

En allergenerklæring er en obligatorisk formulering, der identificerer bestemte allergenoplysninger. Erklæringen “indeholder sulfitter” er ikke en komplet ingrediensliste, og ingredienslisten erstatter ikke erklæringen. Forordning (EU) 2019/33 og forordning (EU) 2021/2117 omhandler beslægtede, men forskellige etiketoplysninger, der er offentliggjort af Europa-Kommissionen og Den Europæiske Union.

Deklarationstærsklen for sulfitter og den maksimalt tilladte samlede svovldioxidmængde er også forskellige begreber. Europa-Kommissionens forordning (EU) 2019/33 kræver “indeholder sulfitter” over 10 mg pr. liter, mens Europa-Kommissionens forordning (EU) 2019/934 fastsætter maksimal samlet svovldioxidmængde for tør konventionel vin til 150 mg pr. liter for rødvin og 200 mg pr. liter for hvidvin og rosévin.

En deklarationstærskel afgør, hvornår formuleringen på etiketten er obligatorisk. Et loft for maksimal samlet svovldioxidmængde fastsætter en produktionsgrænse. Kommissionens forordninger tillader derfor ikke, at erklæringen “indeholder sulfitter” bruges som mål for, hvor en bestemt vin ligger under den gældende maksimumsgrænse.

Europa-Kommissionens forordning (EU) 2019/934 fastsætter også lavere maksimale grænser for samlet svovldioxid i økologisk vin end i konventionel vin. Denne forskel ændrer ikke den grundlæggende betydning af erklæringen “indeholder sulfitter”: Ordene angiver, at den samlede svovldioxidmængde overstiger 10 mg pr. liter i henhold til forordning (EU) 2019/33, ikke at vinen indeholder den maksimalt tilladte mængde.

Formuleringen på etiketten bør ikke bruges som en generel vurdering af kvalitet eller produktionsmetode. Europa-Kommissionens forordning (EU) 2019/33 giver formuleringen en specifik lovgivningsmæssig betydning, der er knyttet til en tærskel. Ordene alene giver ikke en præcis måling af svovldioxid eller fastslår vinens øvrige egenskaber.

En læser, der har brug for en præcis produktspecifik mængde, kan ikke få den fra erklæringen alene. Europa-Kommissionen kræver formuleringen, når tærsklen er overskredet, men “indeholder sulfitter” angiver ikke den målte samlede svovldioxidmængde i flasken.

En mere udførlig forklaring af erklæringen, de gældende grænser og begrænsningerne for, hvad formuleringen fastslår, findes i sulfitter i vin forklaret. Den holdbare fortolkning er, at erklæringen formidler krævede tærskeloplysninger og ikke noget mere præcist.

Amerikanske vinetiketter følger ikke EU’s system for næringsoplysninger og elektroniske ingredienslister, som er etableret ved forordning (EU) 2021/2117. USA’s Alcohol and Tobacco Tax and Trade Bureau foreslog en “Alcohol Facts”-erklæring den 17. januar 2025, men Alcohol and Tobacco Tax and Trade Bureau forlængede høringsperioden til 15. august 2025, og forslaget var ikke blevet til en endelig regel.

Den foreslåede “Alcohol Facts”-erklæring ville kræve alkohol-, kalorie- og næringsindhold pr. portion på etiketter til alkoholholdige drikkevarer i henhold til Federal Alcohol Administration Act. USA’s Alcohol and Tobacco Tax and Trade Bureau offentliggjorde forslaget den 17. januar 2025 og foreslog en ikrafttrædelsesfrist på fem år fra offentliggørelsen af en endelig regel.

Den foreslåede tidsplan for efterlevelse var ikke et gældende krav, fordi forslaget ikke var blevet til en endelig regel. USA’s Alcohol and Tobacco Tax and Trade Bureau forlængede høringsperioden, kommentarer blev afsluttet den 15. august 2025, og det foreslåede “Alcohol Facts”-regelsæt forblev et forslag.

USA’s Alcohol and Tobacco Tax and Trade Bureau foreslog også en separat regel om deklaration af større allergener den 17. januar 2025. Forslaget ville kræve deklaration af alle større fødevareallergener, der blev brugt i produktionen af vin, destillerede spiritusser og maltbaserede drikkevarer.

Den foreslåede regel om større allergener var heller ikke blevet til en endelig regel. USA’s Alcohol and Tobacco Tax and Trade Bureau forlængede høringsperioden for nærings- og allergenforslagene, indtil kommentarerne blev afsluttet den 15. august 2025, og ingen af forslagene var blevet endelige.

Et forslag til en regel viser, hvad USA’s Alcohol and Tobacco Tax and Trade Bureau overvejede den 17. januar 2025, men et forslag er ikke et endeligt føderalt etiketkrav. En beskrivelse af de gældende krav bør derfor identificere nærings- og allergentiltagene som forslag i stedet for at beskrive indholdet som regler, der allerede gælder.

Eksisterende amerikansk vinterminologi kan også misforstås, hvis “table wine” og “dessert wine” antages at beskrive sukkerindhold eller oplevet sødme. I henhold til 27 CFR Part 4 klassificerer USA’s vinmærkningsregel vin efter alkohol og ikke efter sukker.

USA’s regel i 27 CFR Part 4 definerer “table wine” som druevin med højst 14 procent alkohol efter volumen. Den samme amerikanske regel definerer “dessert wine” som druevin med over 14 procent alkohol efter volumen og højst 24 procent alkohol efter volumen.

Det lovgivningsmæssige udtryk “dessert wine” bør derfor ikke læses som en garanti for sødme. I henhold til 27 CFR Part 4 er USA’s klassifikation baseret på alkoholstyrke og ikke sukker. Hverdagsbetegnelser for stil og den føderale alkoholklassifikation besvarer forskellige spørgsmål.

En sammenligning mellem en flaske, der sælges i Den Europæiske Union, og en flaske, der sælges i USA, bør begynde med at fastslå det tilsigtede salgsmarked. Siden 8. december 2023 har Den Europæiske Unions forordning (EU) 2021/2117 krævet en næringsdeklaration og ingrediensliste for vin, der sælges i Den Europæiske Union, mens USA’s Alcohol and Tobacco Tax and Trade Bureau’s forslag om nærings- og større allergenoplysninger ikke var blevet endelige, efter at kommentarerne blev afsluttet den 15. august 2025.

Fraværet af en EU-lignende energiværdi eller elektronisk ingrediensoplysning på en amerikansk flaske bør ikke fortolkes ved at anvende EU-reglen på det amerikanske marked. Lovgivningens status, salgsmarkedet og forskellen mellem et forslag og en endelig regel skal alle holdes tydeligt adskilt.

Læs den trykte energiværdi som vinens deklarerede energiindhold, og betragt en kalorieværdi, der er beregnet ud fra alkoholstyrken, som et estimat og ikke som en direkte måling. Europa-Kommissionens forordning (EU) 2019/33 tillader en tolerance på 0.5% vol for alkoholstyrke angivet på en EU-etiket, så udgangspunktet i en alkoholbaseret kalorieberegning er i sig selv omtrentligt.

Alkoholstyrke er vinens angivne alkohol efter volumen. Europa-Kommissionen tillader en tolerance på 0.5% vol for den angivne værdi i henhold til forordning (EU) 2019/33, hvilket betyder, at en beregning baseret på etiketværdien viderefører usikkerheden fra udgangspunktet.

En beregnet kalorieværdi kan stadig være nyttig som estimat, men resultatet bør ikke præsenteres, som om det var en direkte måling af den konkrete flaske. Europa-Kommissionens tilladte tolerance på 0.5% vol i henhold til forordning (EU) 2019/33 betyder, at overdreven præcision i et beregnet resultat kan give indtryk af større sikkerhed, end etiketten giver grundlag for.

Den deklarerede energiværdi og et kalorieestimat, der er beregnet ud fra alkoholstyrken, er ikke identiske former for information. Siden 8. december 2023 har Den Europæiske Unions forordning (EU) 2021/2117 krævet, at energiværdien fremgår af den fysiske etiket på vin, der sælges i Den Europæiske Union. En beregning ud fra alkoholstyrken er en fortolkning baseret på en etiketværdi, der har en tilladt tolerance.

Den fysiske etiket og den elektroniske oplysning bør læses sammen. I henhold til forordning (EU) 2021/2117 kræver Den Europæiske Union energiværdien på den fysiske etiket og tillader, at den øvrige næringsdeklaration og ingredienslisten gives elektronisk via en adgang fra etiketten.

Forskellige etiketfelter bør også holdes begrebsmæssigt adskilt. Alkohol efter volumen beskriver alkoholstyrke, energiværdi beskriver energi, og erklæringen “indeholder sulfitter” angiver, at den samlede svovldioxidmængde overstiger den deklarationstærskel, der er fastsat i Europa-Kommissionens forordning (EU) 2019/33.

Ingen af disse felter er en komplet beskrivelse af alle vinens egenskaber. En deklareret energiværdi fungerer ikke som en ingrediensliste, alkoholstyrke angiver ikke svovldioxidindhold, og “indeholder sulfitter” giver ikke en præcis måling af svovldioxid.

Erklæringen “indeholder sulfitter” bør ikke omregnes til en antaget mængde. Europa-Kommissionens forordning (EU) 2019/33 kræver formuleringen over 10 mg pr. liter, men formuleringen angiver ikke, hvor langt over tærsklen vinen ligger.

De maksimale grænser for samlet svovldioxid bør heller ikke bruges som antagne flaskeværdier. Europa-Kommissionens forordning (EU) 2019/934 fastsætter maksimal samlet svovldioxidmængde for tør konventionel vin til 150 mg pr. liter for rødvin og 200 mg pr. liter for hvidvin og rosévin, med lavere grænser for økologisk vin. Et lovgivningsmæssigt maksimum er ikke en måling af den vin, der læses om.

Praktiske forklaringer på forskellen mellem deklarerede værdier og estimater findes i guiderne om kalorier i vin og alkoholindhold og alkoholenheder i vin. Den gode læsemetode er at foretrække den deklarerede energiværdi, anerkende den tilladte tolerance for angivet alkoholstyrke og undgå at præsentere et beregnet kalorieestimat som en nøjagtig måling.

En omhyggelig etikettelæsning bruger derfor hvert felt til netop det spørgsmål, det besvarer. Den Europæiske Unions forordning (EU) 2021/2117 angiver, hvor nærings- og ingrediensoplysninger kan findes, mens Europa-Kommissionens forordning (EU) 2019/33 fastsætter tolerancen for angivet alkoholstyrke og tærsklen for sulfiterklæringen.